En undersøgelse fra 2017 har fundet en mulig forklaring på, hvorfor blærebetændelse så ofte hænger sammen med sexuelle aktiviteter.
Forskerne på Washington University School of Medicine i St. Louis, USA har fundet ud af, at en bestemt bakterie, Gardnerella Vaginalis, som kun findes i kvindens skede, giver E. coli bakterier som allerede gemmer sig i blæren, mulighed for at sætte sig fast i blærevæggen.
Gardnerella bakterien skader cellerne på slimhinden i blæren og får E. coli bakterier, som har gemt sig fra en tidligere infektion, til mangfoldiggøre sig og skabe en infektion igen. Tidligere undersøgelser har vist at E.coli bakterierne har evnen til at gå i dvale og gemme sig i blæren og senere blive genaktiveret og skabe en ny infektion. Men dette er første gang man har opdaget, hvad der sætter den nye infektion i gang.
Forskerne er endnu ikke helt klar over, hvorfor urinvejsinfektioner så ofte vender tilbage, men mener det hænger sammen med bakteriel vaginosis, som er skabt af en overvægt af skadelige bakterier i skeden og som skaber udflåd og dårlig lugt.
Se en mere detaljeret artikel på Washington University School of Medicine’s hjemmeside her